Vision

Vision er klar: Projektet Tirsbæk Bakker skaber et smukt og velfungerende boligområde. Det enestående landskab indtænkes og respekteres i planlægningen og naturen bliver herved en integreret del af boligerne til glæde for områdets beboere.

Bæredygtighed

I visionen for Tirsbæk Bakker indgår mange grønne elementer, og vi bestræber os på at skabe et område, der lever op til både nutidens og fremtidens krav om vedvarende energi. Der arbejdes på en bred palette af løsningsmuligheder, herunder lavenergihuse og jordvarme.

Selve masterplanen for Tirsbæk Bakker bygger i sig selv på en grøn tankegang med en ekstraordinær høj andel af grønne områder i bebyggelsen. Regnvandet forsøges integreret i området bl.a. i form af nye søer. Tanken er at lade vandet blive i området til gavn og glæde for natur og mennesker.

Solide samarbejder på tværs af kompetencer

Tirsbæk Bakker A/S står bag udviklingen af boligområdet Tirsbæk Bakker.

Tirsbæk Bakker A/S har en række samarbejdspartnere, der alle bidrager til at skabe succesen. Tirsbæk Bakker A/S lægger vægt på langvarige samarbejder baseret på tillid, hvorfor projektet beror på årelange samarbejder mellem følgende involverede parter:

Bag anlægsopgaver inden for jord, vej, belægning og afløb står Entreprenørfirmaet Østergaard A/S.

Tegnestuen Ravn Arkitektur A/S er tilknyttet som byplanlæggere og landskabsarkitekter.

Ravn Arkitekturs tilgang til opgaverne udspringer af ønsket om at skabe boligområder og bygninger af høj arkitektonisk kvalitet. De arbejder ud fra overbevisningen om, at den gode arkitektur tilfører stedet og brugerne en merværdi, der højner kvaliteten af det samlede område.

Geopartner Landinspektører A/S, der er specialiseret indenfor udstykning og arealoverførsel, udfører alle landinspektøropgaver i forbindelse med udviklingen af områderne i Tirsbæk Bakker.

Ejendomsmæglerfirmaerne Home og EDC i Vejle forestår salget af parcelhusgrundene og Skov Advokater bistår med gennemførsel af handlerne.

Morten Hansen

Direktør

Morten er direktør i Omnia Invest A/S og i en række af koncernens tilknyttede selskaber. Morten er bl.a. ansvarlig for udvælgelsen og gennemførelsen af koncernens ejendomsprojekter og øvrige investeringer. Tidligere har Morten været beskæftiget 13 år i en rådgivende ingeniørvirksomhed samt 16 år som direktør for Entreprenørfirmaet Østergaard A/S.

Lotte Preisler

Administrationschef

Lotte varetager administrationen af koncernens bolig- og ejendomsaktiviteter, herunder markedsføring, køb, salg og udlejning af boliger samt salg af parcelhusgrunde.

Omnia Invest står inde for kvaliteten

Tirsbæk Bakker er et udviklingsprojekt under Omnia Invest A/S.

Omnia Invest er et familieejet investeringsselskab. Selskabet beskæftiger sig med investeringer i bl.a.  ejendomsudvikling, drift af bolig- og erhvervsejendomme, værdipapirinvesteringer og investering i unoterede selskaber.

Visionen er, i eget regi og sammen med eksterne investorer, at investere i og udvikle spændende virksomheder og ejendomsprojekter med udviklingspotentiale.

Gennem vor investeringer vil vi levere et stabilt afkast til vore investorer og til ejerfamilierne på tværs af økonomiske konjunkturer.

Preben Lund

Finansiel rådgiver

Preben varetager den finansielle og strategiske rådgivning for koncernen og tilhørende selskaber. I forbindelse med køb og salg af nye aktiviteter yder Preben strategisk og økonomisk rådgivning. Preben har en baggrund som mangeårig partner i PwC.

Dorthe Madsen

Økonomichef

Dorthe er som økonomichef ansvarlig for koncernens og tilhørende selskabers økonomi. Endvidere bidrager Dorthe med kalkuler mv. i forbindelse med køb og salg af aktiviteter i koncernen. Dorthe har en baggrund som cand. merc. aud. og har tidligere fungeret som mangeårig revisor hos PwC.